Back to All Events

FULDMÅNEKONCERT VED DODEKALITTEN

Billede1.jpg

Fuldmånekoncert ved Dodekalitten

Koncerten spilles af Athelas Sinfonietta Copenhagen, der er det førende ensemble i Danmark inden for ny kompositionsmusik.

De udtaler:

"Vi skaber en koncert, der tager udgangspunkt i Dodekalittens naturlige kalden på fordybelse, og vi svarer igen med smuk, rolig musik, der vil muliggøre en times "falden ind i sig selv" for det tilstedeværende publikum, der vil gå berigede og opløftede hjem igennem skærsommernatten.

Koncerten vil indeholde værker af Wayne Siegel, Ole Buck og Regin Petersen. Alle tre komponister skriver nye værker, bestilt til lejligheden og med mere eller mindre inddragelse af elektronik.

Værkerne er bestilt hos komponisterne med et ønske om at musikken i udgangspunktet er meditativ og måske endda skønhedssøgende - i hvert fald skal den skabe en rolig stemning i publikum.

Waynes værk vil inkludere ham selv og hans "motion-tracking" system, hvor han via sine bevægelser styrer en computers lyde."


Later Event: September 3
FORESTILLINGEN CYKLUS